Stubberupgård

  • Billede af botilbuddet Stubberupgård

Stubberupgård

Stubberupgård er et § 108 botilbud for voksne sindslidende under Center City i Københavns Kommune.

På Stubberupgård bor 44 borgere i alderen fra 28 år og opefter, alle med behov for længerevarende støtte, omsorg og hjælp til personlig og social udvikling. Stubberupgård er opdelt i tre boenheder med henholdsvis 19, 14 og 11 borgere samt en beskæftigelsesafdeling med dyrehold og Grøn omsorg. 

På Stubberupgård tager vi udgangspunkt i beboernes ønsker og behov samtidig med, at vi hele tiden støtter os op ad Københavns Kommunes visioner og politiske pejlemærker, herunder gennem en recoveryorienteret og rehabiliterende tilgang og med brug af evidensbaserede metoder.

Stubberupgård ligger i landlige omgivelser 5 km. fra Borup, hvor der findes flere indkøbsmuligheder, bibliotek mv. Der går telebus lige til døren. Fra Borup går der tog mod Roskilde og mod Ringsted.

På Stubberupgård tilbyder vi forskellige aktiviteter. Nogle aktiviteter er i faste, ugentligt forløb, mens andre er mere spontane eller sæsonprægede. Der er både indendørs og udendørs tilbud, som fx dyrehold, motion, spil og lege.

Café ”Kik Ind” er et tilbud for alle beboere og deres pårørende. ”Kik Ind” har åbent alle hverdage i eftermiddags- og aftentimer. Her mødes vi over fx en kop kaffe, spil og lege og temaaftener. Der er fast fredagshygge med hjemmebag fredag eftermiddag. Første mandag i måneden er der banko.

Samarbejde og indflydelse

På Holme kan du som beboer søge indflydelse på husmøderne, hvor vi sammen med medarbejderne drøfter forskellige emner, der udspringer af hverdagen. Du kan også søge indflydelse gennem beboerrådet, som består af beboere fra Holme øres af beboere, pårørende, medarbejdere samt centerchef. På møderne drøfter vi aktuelle sager, og rådet drøfter emner omkring dagligdagen på bostedet og generelt i socialpsykiatrien.

Som beboer beslutter du selv, hvilken pårørendekontakt du ønsker. Københavns Kommune har udarbejdet en pårørendepolitik som skal styrke samarbejdet mellem beboerne, deres familie, venner og medarbejderne. Du kan finde pårørendepolitikken på Københavns Kommunes hjemmeside: www.kk.dk.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.