Pegasus

Pegasus er indrettet i et nedlagt butikslokale på hjørnet af Enghavevej og Bavnehøj Allé i det københavnske sydvestkvarter

I Pegasus er der plads til alle. Vi har fokus på selvværd og livsmestring og vi arbejder på at støtte til socialt samvær og netværksskabelse igennem trygge rammer og aktiviteter.

Vores lokaler er hyggelige og venlige, og vi lægger vægt på, at der er en rar atmosfære med en ordentlig omgangstone.  

Udover at spise et godt og veltillavet måltid varm mad kl. 12, er der mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, såsom Læseklub, Kreativgruppe og Filmklub, eller deltage i ture ud af huset.

Vores samarbejde med WeShelters gruppe af frivillige betyder, at vi også kan tilbyde både Yoga og Madklub. Som deltager i Madklubben, som foregår hver onsdag kl. 17, er man med i hele madlavningsprocessen, fra indkøb til opvask.

To gange om ugen er der mulighed for at modtage NADA – øreakupunktur. NADA kan hjælpe med at skabe mere balance i kroppen, give psykisk velvære og indre ro, samt mindske abstinenser. Er du interesseret i et forløb er du meget velkommen til at kontakte Helle eller Tina.

Der er altid frisklavet kaffe på kanden, kaffe og te er gratis, så kom også gerne forbi, hvis du har lyst til bare at sidde og læse avisen og nyde en kop kaffe.

Som medarbejdere gør vi os umage med at være nærværende og opmærksomme, og man kan altid få en snak med en af os, hvis der er brug for støtte og sparring i forhold til konkrete problemstillinger i ens liv, eller hvis man har brug for hjælp til at kontakte læge eller offentlige instanser. 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.