Dannebrogsgade/Saxogade

Dannebrogsgade og Saxogade er to tilbud med fælles daglige ledelse og samme pædagogiske praksis

Begge tilbud ligger i det centrale Vesterbro, hvor vi arbejder bevidst med øje for bysamfundets mange muligheder. Vi bruger bymiljøet til at støtte beboerne i at opbygge så selvstændig en husførelse og livsførelse som muligt. Der er gode muligheder for at købe ind, og med let adgang til både transportmidler, aktivitetstilbud og til praktiserende læger, DPC med mere.

Dannebrogsgade

Dannebrogsgade er et botilbud beliggende på seks etager i en ejendom fra 2005, der rummer 20 lejligheder mellem 50-60 m2 og alle med køkken og bad. Der er indrettet fællesvaskeri, fælleskøkken og personalerum i stueetagen. Beboerne i Dannebrogsgade deler et lækker og grønt byfornyet gårdanlæg med de øvrige boligforeninger i samme karré. Dannebrogsgade er et botilbud efter servicelovens § 108. Beboerne er lejere i 3B på lejelovens betingelser. Ved indflytning inviteres pårørende så vidt muligt til en orienterende samtale om botilbuddet. Der afholdes to årlige arrangementer, hvor pårørende er velkomne.

Saxogade

Tilbudet åbnede i 2011 og har 26 nyrenoverede boliger fordelt på to opgange med fire lejligheder på hver etage. Lejlighederme består af en entre, et soveværelse med garderobeskabe, et stort hverdagsrum med køkken i den ene ende foruden et stort badeværelse. Der er ikke komfur eller køleskab i lejlighederne, hvorfor disse skal anskaffes af lejer. Der er affaldsskakt på hver etage. Der er kælderrum og fælles vaskeri i kælderen. Der er intet fællesrum. Saxogade er et botilbud efter servicelovens § 107. Beboerne i Saxogade indgår lejekontrakt med boligselskabet FSB på lejelovens betingelser.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.