Ottilia

Ottilia ligger centralt placeret i Valby, tæt på Toftegårds Plads og med gode tog- og busforbindelser

Omdrejningspunktet for aktiviteterne i Ottilia er en hyggelig café med integreret køkken. Her kan man købe et sundt måltid mad eller en kop kaffe og få en snak med medarbejderne og/eller de andre brugere. Det er frivilligt om man som bruger har lyst til at deltage i den daglige madlavning sammen med en medarbejder, man kan deltage så lang eller kort tid, som man magter. Målet med vores aktiviteter er at skabe et aktivt hus, hvor man kan få opfyldt sit behov for samvær og/eller beskæftigelse ved at deltage i netop de aktiviteter, der giver bedst mening for den enkelte.

Ottilia blev udnævnt og hædret til Diplomfesten den 19. november på Københavns Rådhus. Her modtog Ottilia diplom i kategorien Det Fuldendte Måltid, som gives for for høj kvalitet i måltidet. Råvarerne, den kulinariske kvalitet, de fysiske og sociale rammer omkring måltidet, det ernæringsmæssige og det kulturelle match med de spisende er helt i top.

Talen til Ottilia ved overrækkelsen af diplomet

Ottilia er et være sted - det mødte vi allerede på gaden, hvor nogle af stedes bruger, nød den friske luft eller en smøg, de guidede os med vores kørertøj'er i de rette og gratis parkerings båse. God modtagelse og den stemning tog vi med ind i huset. I Ottilia kommer der hverdag ca. 20 personer til frokost m.m. - personer som har været indlagt med psykiske sygdomme - er udskrevet og skal forsøge at klare sig selv - her er Ottilia et værested, hvor der er plads til snak, vask, kreativitet og ikke mindst til at spise et godt, sundt og et interessant måltid i et godt selskab. Der er faste gæster og der er sporadiske. Ingen tilmelding, ingen spørgsmål, kun venlig tilstedeværelse af et personale, som vi oplevede kunne lide deres arbejde. I det åbne hjemlige køkken - her er tale om et virkelig "samtale køkken", fik huset kok hjælp af et par af gæsterne, til at færdiggøre dagens frokost. Jeg tror vi bliver 22 til bords med jer blev der sagt.

På menuen jerkmarinerede nakkekoteletter, kartoffelmos, svampe og pickles af æbler. Varmt, velduftende, velsmagende og tilberedt og anrette i absolut sidste øjeblik før det skulle spises. Alle var bænket, maden på bordet og dette fælles måltid startede med en præsentation af måltidet. Maden blev bundt rundt, prøvesmagt med betænkelighed af nogen, men smagen var godt tilstede og der blev spist under den gode snak og stemning ved de 2 borde - Katrine og jeg (dommere fra Køkkenløftet) fik et par velmenende ord med på vejen. En ekstra gæst dukke op og der blev gjort plads og et stort velkommen.

Inge tvivl, dette fælles måltid var et sikkert højdepunkt, og der blev indbyrdes taget bestik af ens tilstand på både godt og dårligt. Mad og måltidspolitiken er velbeskrevet i Ottilia - her handler det om at skabe et levende og trykt rum, der tager hensyn til gæsternes sygdom og samtidig sørge for, at et godt veltilberedt måltid nydes i et fællesskab, hvor der er plads til alle - det virkede for os dommer til at være "rigtig god medicin". 

Aktiviteter Ottilia

Udover selve caféen er der adgang til kreativt værksted, IT-værksted samt musik- og motionsrum. Der serveres et varmt måltid hver dag og der er aktiviteter ud af huset såsom svømning, badminton/tennis, gåture og lejlighedsvise udflugter.

Vi tilbyder også en række samtaler med henblik på at understøtte den enkeltes vej til et bedre liv, således tilbyder vi eksempelvis omsorgssamtaler, løsnings-fokuserede samtaler samt sundheds- og slankesamtaler. Desuden tilstræber vi at understøtte den enkelte borger i at benytte det sociale og kulturelle netværk, der er i nærområdet.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.